Multipark ved Bedsted Hallen
Fodboldbanerne ligger øde hen ved Bedsted Hallen. Det har Bedsted Idrætsforening, Bedsted Hallen samt Bedsted KFUM Volleyball sat sig for at ændre. Vi ønsker at skabe et aktivitetsområde, som dels understøtter foreningernes nuværende aktiviteter ved at flytte dem udendørs, dels giver mulighed for yderligere aktiviteter for alle aldersgrupper.
BEACHVOLLEYBALL(1+2) spillerne har for nuværende 2 beachvolleybaner ved Bedsted Skole, men skolen har længe ønsket at få arealet tilbage til aktiviteter for specialklasserne. Med 3 baner ved hallen giver det mulighed for udvikling af beachvolleyball for alle aldersgrupper.
Områdets pensionister glæder sig til at komme ud og dyrke deres elskede BOWLS (3). De stopper normalt deres aktivitet i slutningen af marts, men har længe haft et ønske om at deltage i aktiviteten hele året.
Grunden til at der skal etableres 2 TEQBALLBORDE(4) skyldes, at de er fantastiske til udviklingen teknik med en bold og det gælder stort set alle former for boldspil.
KUNSTGRÆSOMRÅDE (4) med minifodboldbane. Bedsted Idrætsforening har en minifodboldbane, men den tages ned en gang i mellem for at skabe mulighed for græsslåning. Ved at etablere den på kunstgræs kan banen bruges i længere perioder.
Et af flagskibene i projektet er en PADELBANE(6) . En ny og spændende aktivitet, som ikke er etableret i Sydthy endnu. Padelbanerne har skubbet rigtig mange i gang med motion. - Padelbanen laves ikke i første omgang
Hele området skal bindes sammen med et opholdsområde (5) og adgang til omklædningsrum mm i Bedsted Hallen. Vi vil lave en samlet enhed, så vi kan aktivere endnu flere i 7755 Bedsted Thy. |
Vi har prioriteret elementerne
- Beachbaner (2 stk) til træning
- Beachbane til kamp med voldanlæg
- Bowlsbaner (2 stk.)
- Teqball-borde (2 stk) til træning og leg samt Minifodboldbane på kunstgræs
- Udeområde med Grillhytte og bordebænke samt flisebelægning mellem aktiviteterne incl. kørestolsrampe til område.
- Padel bane
Så kan elementerne laves, som der kan skaffes penge til. Samlet budget 1.054.094,- + moms |
| | Vi har fået økonomisk tilsagn fra
- Sparekassen Danmarks Fond
- KFUM Idrætsforbunds initiativ pulje
- Folkeoplysningsudvalget, Thisted Kommune
- Eliteidrætsrådet, Thisted Kommune
- Bedsted KFUM (Egne midler)
- Bedsted Hallen (Egne midler)
- Bedsted Idrætsforening (Egne midler)
Vi søger fortsat midler hos forskellige fonde.
|
|
Vil du støtte vores projekt, så kontakt Projektkoordinator Claus M Christensen på administration@bedstedkfum.dk eller Mobil 5194 5813. På forhånd tak. |
|
|